Erik I Ejegod var konge af Danmark fra 1095 til 1103. Det har været muligt at spore min slægt tilbage i tiden og det kan konstateres at han er én af mine Tip-25-Oldeforældre.
Erik Ejegod blev født i Slangerup i år 1055 som en frillesøn af Svend Estridsøn. Han døde den 10. juli 1103 i Pafos på Cypern. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret.
Erik Ejegod var den fjerde af Svend II Estridsøns sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges til konge i 1095 efter broderen Oluf I Hungers død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har han nok at gøre med at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.
Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet i Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund.
Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans garde af nordiske "væringer". Han når dog aldrig frem, men dør på Cypern, i Paphos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det Hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnerne Knud Lavard og Harald Kesja. Erik Ejegod når dog under sin rejse at sende forskellige relikvier til Roskilde, Lund og fødebyen Slangerup, efter sigende en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels´(Nikolais) ben. Det siges, at han også bød, at der skal opføres en vældig kirke på hans fødested i Slangerup. Denne kirke blev opført og var Nordens største stenkirke. Kirken bliver nedrevet efter reformationen, men apsis bliver stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange, senest i 1996.
Kong Erik Ejegod var min Tip-25-Oldefar og efterfølgende ses den slægtslinie som fører fra ham og frem i tiden til undertegnede: